Nu kommer saa det som vi ikke har skrevet om endnu, men som alle der har rejst i Asien ved kommer: Toilethistorien!
For vi kunne jo ikke bare tage paa ferie et saadant eksotisk sted uden at faa lidt diare... Det gik ellers saa godt de foerste uger, og vi kunne naesten spise hvad som helst, og spuiste masser af gange paa de lokale Warunger (smaa snuskede steder). Men saa, da vi kom til Gili Trawangan og spiste paa den irske pub, gik det galt. Min mave begyndte at vaere lidt underlig og nu i gaar tog den helt overhaand og blev rigtig, rigtig syg at have med at goere. Som om det ikke er slemt nok i sig selv, saa er vi jo i Singapore, og de er besatte af renlighed. Det lyder jo fint nok i saadan en situation... hvis ikke det lige var fordi at den besaettelse ogsaa indebaerer, at de synes vores vestlige siddetoiletter er ulaekre og i stedet bruger staatoiletter - med traek og slip. Men det var ret haardt den nat, hvor jeg gik fra mavekrampe til benkrampe til mavekrmpe igen. Lad os bare sige, at jeg ikke er helt saa traenet til at sidde paa hug som saadan en omgang kraever....

Men nu er maven ok igen, og vi kigger videre paa denne barnepige-miniput-stat. Det er instruktioner til alting undtagen fritaenkning: hvordan man bruger toilettet (ikke tisse paa gulvet, husk at traekke op, ikke smide affald, og husk at vaske haender), hvordan man kommer af metroen, hvordan man aabner doere, finder metroen osv. Man behoever slet ikke at taenke, der er hele tiden en stemme, der fortaeller dig hvad du skal goere. Selvom de er vaeldig rige og meget smarte alle sammen, kan jeg ikke lade vaere med at taenke paa, om de foeler sig frie? Trods alt maa de ikke en engang se "Sex in the City"... (til dem, der ikke kender det: en sit-com, som handler om piger i New York, ikke noget fraekt) .

I aften skal vi paa natsafari og saa have noget at spise. Maden er rigtig god her, saa vi nyder at spise. Og i dag skal vi spise ekstra godt, for Troels har faaet 11 i sin sidste eksamen, saa det skal vi fejre. Han er helt estatisk lige nu og sidder og hopper paa stolen og har armene over hovedet. De kommer vist ikke ned lige foreloebig....

Vi er hjemme om 2 dage, vi ses,

Troels og Lone

Nu har vi vaeret paa feriens sidste dyk, og det var heldigvis et rigtig godt dyk! Vi var ellers lidt uheldige den anden dag, da vi kom ned til sharks point, og der var en masse stroem. Jeg fatter i hvert fald ikke hvad der er det fede ved et dyk, hvor man skal holde sig fast i en sten for at se noget som helst, inden man bliver revet fordi det af stroemmen, og saa bagefter svoemme mod stroemmen. Ikke saerlig fedt, selvom der baade var hajer og skildpadder. Men dykket i dag var rigtig godt, og vi saa en haj ligge og sove paa bunden, - et ret bizart syn! Hajen var nok lidt traet af at vi kom og vaekkede, den vaagnede i hvert fald og svoemmede lidt rundt om os foer den bestemte sig for, at vi bare var traelse, hvorefter den skred.

I morgen flyver vi tilage til Bali for at komme videre til Jakarta for at komme videre til Singapore. Efter turen herover paa en super langsom og aeldgammel baad, som lignede to gamle aarhus-kalundborg-farger, de havde sat oven paa hinanden, og tog over 5 timer om at sejle bare 30 km, taenkte vi at de 100 kr ekstra det koster at flyve, de var nok godt givet ud. For Troels var begyndt at overveje om det ville vaere hurtigere at svoemme.... men det var det jo ikke for han tog engang 7 timer om at svoemme 30 km, saa det var jo godt at vi ikke gav os til det, det havde jo bare vaeret spild af tid...

Det har vaeret rigtig dejlig afslappende at vaere her paa Gili Trawangan, vi har set film i stor stil fra noget vi ikke er helt sikre paa er lovlige kopier af nye film. De har baade smaa fjernsyn man kan leje, og ogsaa store biografskaerme. Faktisk er det naesten lige som at vaere i biografen, faktisk var det saa livagtigt at vi saa en dame rejse sig op under filmen og gaa ind foran kamaraet.... i den biograf, som denne udgave tilsyneladende var optaget i.

Nu skal vi ud og have den sidste drink inden vi tager afsked med oen. Solen skinner forresten, og havvandet er 28 grader, og det virker faktisk lidt koldt at komme i. Er sommeren i DK ligesaa god? :o)

Troels & Lone

Saa er vi paa en mini-oe ud for Lombok, som kun lever af turisme. Det betyder, at der ikke er meget at lave, men til gengaeld er der en irsk bar, som laver gode burgere - en velkommen forandring til ris og nudler.

Troels er vild for at komme ud og dykke igen, men jeg vil gerne lige have en pause. Jeg er nemlig forkoelet, hvilket indebaerer en del snot i masken naar man dykker, faktisk saa meget at selv fremmede fortalte mig, at jeg nok lige skulle vaske mig i hovedet efter jeg kom op fra sidste dyk. Meget charmerende!

Far/Jens, hvis I kan komme afsted med det, maa I gerne optage det fra VM som er svoemning, alt det andet dykning og synkro og udspring og andre afarter af vandsport er ligegyldigt.

paa vej mod stranden...

Troels og Lone

Hej igen her fra den sydlige halvkugle

Nu er vi blevet advanced dykkere! Vi tog fra Ubud til Amed, som i Lonely Planet loed som en by, men viste sig at vaere to dykkerskoler, 3 hoteller og en masse fiskebaade.... Det er vaeldig hyggeligt og stille og fredeligt, og vi tog hertil for at dykke, saa der er jo saadan set det vi har haft brug for.

Efter en tur i bumlebus, som ifoelge den lille dame, der solgte os billetten max. ville tage to timer, men endte med at tage fem, og var med to buskift undervejs (det er vist det indoneserne selv kalder elastisk tid?) fandt vi et fint hotel, og saa gik vi ned og snakkede dyk med den ene dykkeskole. Det viste sig at vaere ledet af en fransk-canadier, som var ved at oplaere to danske divemastere. Saa det loed jo bare alletiders, og vi bestilte fire dyk med det samme. Den foerste dag var ikke fantastisk, for foerst maatte vores divemaster (paa dansk undervandsguide, som leder dykket) give op, fordi han ikke kunne trykudligne i venstre oere. Saa der laa vi og ventede lidt i overfladen efter en lidt vild tur, hvor vi havde haengt fast paa de der "arme" som hindrer en smal kano i at kaentre. Det vil sige, at vi var kommet ud af kurs, og maatte sejles lidt tilbage af baadmanden, som er en lokal fisker. Hans baad er som en katamaran, en smal kano med to traestammer paa hver side, saa den ligger stabilt. Disse traestammer skulle vi saa bare lige klamre os til for at komme med tilbage.....

En anden ting ved at dykke fra de baade er, at de er ret svaere at komme op i efter dykket. Troels har selvfoelgelig ingen problemer, men mig som ikke har den der traening i at hive mig op fra et svoemmebassin med armene, ja jeg er jo super elegant.... Det er jeg helt sikker paa. Jeg har nu laert en teknik, som jeg ikke helt ved om ham baadmanden var vild med, fordi han raabte lidt af mig, men jeg kom op uden nogle skub i rumpen.

Naa, men vi har dykket i tre dage, der i blandt et natdyk, som var helt fantastisk. Der var fuldmaane, vandet var varmt og roligt, og vi dykkede ved det vrag - et 100 m langt amerikansk krigsskib, som blev saenket under wwII - som vi havde dykket ved om formiddagen. Super, super fantastisk, der var nogle helt andre fisk vi saa, Troels spottede en sten, der flyttede sig, som de andre sagde var et stort skalddyr. Den saa i hvert fald skaeg ud.

Da vi alligevel lavede de dyk der skulle til for at blive advanced dykkere (natdyk, et stroemdyk, et dybdedyk (ned til 40 m), et navigationsdyk og et spot-fisk og koral-dyk) kunne vi lige saa godt laese lidt og saa faa certifikat til 40 m frem for de 18 vi allerede havde. Det har vaeret nogel gode dage, selvom vi ingen skildpadder saa, og kun Troels saa en haj (dog kan man jo godt bemaerke, at det kun var maendene paa dykket der saa den der haj, der i hvert fald var 2 m lang, sagde de....).

I morgen tager vi til Lombok for at slappe lidt af og slikke sol, for lige nu har vi dykkermaerker. Det vil sige, at vores vaaddragt og stoevler har sat sine tydelige spor i form at meget solbraendte knae og albuer, men ellers ret hvid. Nu skal vi have noget at spise, lidt mie goreng maaske (stegte nudler).

Til Vagn, Kirsten og Ulla: VM i svoemning starter snart, og bliver formentlig sendt paa eurosport. Gider I optage det? denne besked er selvfoelgelig fra Lone...;o)

Inge, tillykke med praktikpladsen! Superfedt!

Indtil naeste og desvaerre snart sidste gang....

Troels og Lone

Hej igen,

Saa er vi naaet til Ubud, som er hvad de lokale beskriver som det kulturelle centrum paa Bali. Lige ved foerste oejekast ligner det nu mere en turistfaelde, men her er ganske hyggeligt.

Vi tog fra Lovina mod Denpasar, fordi vores kamara bestemte sig for, at nu kunne det vaere nok, og saa gik det i stykker. Vi fik at vide, at i byen (Denpasar) ville de kunne lave det, men nej! Der sagde de, at kun i Jakarta kunne det blive lavet. Saa nu har vi koebt et nyt kamara.... for vi skal jo have fine billeder med hjem :o) Vi var begge ret enige om, at Denpasar ikke saa saa spaendende ud, saa vi skyndte os at tage videre til Ubud. Nu skulle vi jo proeve ikke at bare koebe de der pakketure, saa vi fik en taxa til at koere os ud til busstationen (ja, ja, vi startede da i det smaa). Men da vi kom ville de foerst koere, naar der kom 5 personer mere, saa vi maatte vente. Og det gjorde vi saa i omkring 5 minutter, saa blev vi traette af det, og spurgte hvor meget han skulle have for at koere med det samme. Da det kun var 50 kr i alt, sagde vi pyt med det der backpacker-fis, og gav ham pengene saa vi kunne komme afsted.

Da vi ankom fandt vi et fint sted at bo, hvor vi har vores egen bungalow med den hyggeligste terasse. Vi brugte i gaar paa at planlaegge det videre forloeb. Og endnu en gang har vi aendret vores planer... :( For mig har det vaeret en lidt haard en at sluge, for jeg foeler, at min eventyrlyst er blevet erstattet af behagelighed... ikke desto mindre laeste vi lidt naeremere paa, hvordan man kommer til Flores, som jo saa viste sig at vaere saadan ca. et par dagrejser fra Lombok. Og saa endnu et par dage, foer man kom til den vulkan med de 3 soer, der har forskellige farver. Jeg ville gerne give hele skylden til Troels, som sad med store oejne og bare sagde, at saa mange dage i bus var lidt lang tid paa vores alt for korte ferie. Men desvaerre maa jeg et eller andet sted give ham ret. Det er sgu ikke busturen, der traekker. Saa nu har vi indskraenket os til Bali og Lombok, som vi saa vil nyde i fulde drag. Saa, nej Mette, ingen komodovaraner, i hvert fald ikke andre end Troels....

Jeg har saa besluttet, at saa skal vi heller ikke kun vaere med de der pakketure, saa vi lejede cykler i dag og cyklede op til Balis stoerste tempel attraktion. Det var saadan ca. 3 timer op ad bakke i sol, saa nu har vi roede arme og ansigter, men vi skal afsted igen i morgen for at se Elefantgrotten og abegaden. Vi har dyretema i morgen... Troels bebuder, at han vil have peanuts med til aberne i abegaden for at se om de virkelig er klar til at slaas for dem. For det er han. Jeg holder mig lidt paa afstand med kamaraet....
Cykelturen var dog det hele vaerd, og det var ret nemt at cykle hjem igen. Templet laa i en dal, og der var udhugget store statuer ud af bjerget. Der var dog slanger i paradis, bogstavlig talt, som gjorde mig lidt forskraekket (og Troels taenkte "hvorfor skaber hun sig nu?" men kom paa bedre tanker, da slangen tog kurs mod ham) Bagefter skraemte jeg livet af en japanerdame ved at fortaelle hende om slangen, som var blevet i flertal.

Nu skal vi have is, og se lidt paa byen... indtil naeste gang

Troels & Lone

Saa er vi naaet til vidunderlige Bali, og selvom vi ikke har set det i dagslys endnu, saa virker det allerede helt fantastisk. Vi er paa den nordlige del af oeen, og vi skal ud og dykke snart, har vi bestemt.

Vi tog fra Yogyakarta til vulkanen Bromo. Det er et meget populaert sted for ogsaa for indonesere. Vi har oprindeligt besluttet at tage dertil med en offentlig bus i luksus udgave, men saa syntes vi at det virkede uoverskueligt at komme de 4 km ud til busstationen, og saa koebte vi en pakketur i stedet. Vi koebte foerst kun transporten til Bromo, men saa blev vi overtalt paa afrejsedagen til at koebe det med overnatning og bus videre til Bali. Maaske lidt dyrere men meget lettere.
Vi sad i en minibus med 6 andre turister i 13 1/2 time foer vi endelig endelig kom hele vejen til vulkanen. Da vi ankom havde var restauranten lukket paa hotellet, men vi skulle have mad, for vi havde besluttet at staa op kl to om natten for at gaa op til et udsigtspunkt. Baade de lokale og Lonely Planet havde truet med, at det var en tur 12 km og at det ville tage tre timer at gaa op, og vi skulle jo vaere ved udsigtspunktet til solopgang kl kvart over 5.
Saa vi kamepede os op efter kun 3 timers soevn og begyndte at gaa. Efter ca. en time kom vi til et punkt, hvor vejen holdt op, og det blev til en lille sti, som ingen biler kunne have koert paa ever.... Det undrede os, for flere havde forsoegt at saelge os turen i jeep. Saa vi endte med at vende om... men saa kom redningen efter 20 min. i form af to polske turister med en guide. Vi fulgte efter dem og blev ledt op til udsigtspunktet gennem skov ad en lille sti, som vi jo allerede havde vaeret ved en gang. Og det var det hele vaerd. Vi gik i moerke, som kun blev oplyst af vulkaners lysskaer ind i mellem.

Dog blev vi lidt overraskede, da vi kom ud til en vej, som foerte det sidste stykke op til udsigtspunktet. Det var som en motorvej med jeeps og der var masser af boder og fyldt med mennesker. Men de var virkelig ogsaa en udsigt der var vaerd at se. Vi kiggede ud over bjergene, over paa et doedt vulkankrater og saa paa Bromo, som er aktiv og en anden vulkan laengere vaek som ogsaa er aktiv. Det var ikke en solopgang af de flottere, men det var saa smukt at se lyset skifte og se hvordan det landskab, som vi havde gaaet i i moerke faktisk saa ud. Nedstigning var ogsaa helt fantastisk, og det viste sig at vi havde gaaet igennem smukke kaalmarker med udsigt lige over til Bromo uden at vide det.
Og saa var det skoent at komme ned til landsbyen igen, tage et varmt bad (en af fordelene ved et pakketur) og saa sove en god middagslur med god samvittighed.

I dag stod vi op kl 4 for at gaa en ny tur, denne gang til selve Bromo og se solopgangen der. Det var vi ikke de eneste, der havde taenkt sig, og der var en livlig trafik over til vulkanen, lidt som en stor cirkusplads. Vi kom til toppen, og det regnede en smule. Alle de lokale froes og skuttede sig, mens de kiggede undrende paa os underlige nordboere, der hverken havde huer, handsker, jakker eller dets lige paa, men bare ben og en troeje. En lokal spurgte, om vi mente, at det var ca. 5 grader, og for at goere ham glad sagde vi at det var maaske ti eller tolv grader, men det var nok egentlig noget varmere. Vi tog turen rundt paa kratere, som aegte bjergeder. Og endnu en gang aabenbarede sig storslaaet landskaber, ikke mindst det at kigge ned i krateret, hvor en tykt svovlholdig roeg steg op fra.

Her til morgen efter turen satte vi os saa ind i en ny bus, og nu 10 timer senere er vi paa Bali.

Vi nyder at vaere afsted, folk er meget venlige og imoedekommende, og det er dejlig varmt!

Til vi har noget nyt at fortaelle...

/Lone og Troels

Nu er vi kommet videre fra Jakarta til Yogyakarta (som vi ikke kan udtale...). Vi brugte kun et par dage i Jakarta, for vi syntes ikke der var saa meget at se. Vi saa det gamle kvarter fra kolonitiden, som var meget paent, et kaempe storcenter med alt hvad hjertet begaerer, og til ganske billige penge. Saa der skal vi nok tilbage og koebe ind inden vi skal flyve til Singapore.

Vi var ogsaa ude og se Mini Indonesia, som er en slags forlystelsesland, hvor de har lavet kopier i original stoerrelse af alle vigtige templer i landet, og saa kan man ellers gaa fra region til region og se, hvordan der ser ud. Saa nu har vi set en komodovaran! Selvom den nu ikke rigtig gad stille sig paa bagbenene og se farlig ud. Det var et ret underligt sted, men det, der overraskede mest var, at indoneserne syntes, at vi var den stoerste attraktion. Vi har smilet paa mindst hunderede billeder sammen med boern og voksne, og til min store overraskelse synes de, at Troels er mest spaendende. Mangt en teenagepige har fnisende gaaet forbi ham og saa dristet sig til at sige "helle mister". Det er ganske underholdende.

Vi tog nattoget til Yogyakarta og fandt hurtigt et sted at bo, og saa var vi oppe og se sultanes palads. Vi var lige ved at blive snydt, for adskillige saelgere paastod gang paa gang, at der var lukket, men at de da kunne koere os ned og se et batikvaeksted, hvis vi ville. Heldigvis ville vi lige gaa lidt rundt og vupti, saa var vi ved indgangen, og der var jo ikke lukket! Saadan nogle krejlere, og vi maa vist til min skam erkende, at vi udstraaler at vaere dumme tursiter.

I dag har vi vaeret ude og se Borobudur og Prambanan, som er hhv. buddhistisk og himdu tempel. Det var meget impornerende, men vi er nok blevet lidt forkaelede efter at have set pyramiderne (og jeg var ret skuffet, fordi guidebogen havde sammenlignet det med Angkor Wat, og det var det altsaa ikke helt). Dog maa vi erkende, at vi ikke havde forberedet os saa godt, da det foerst paa Prambanan gik op for os, at det var et hindu-tempel, da vi saa en statue af Visnu, og kom i tanke om et simpsons-afsnit, hvor Abu udtaler "oh, no more visnu-relatede injuries" til statuen med alle armene. Lidt pinligt, men hvad vi laeser om det senere.

I morgen drager vi videre til Bromo, en vulkan, der skulle vaere saa smuk.

Inge, ja jeg har godt set vi fik 10, det er ok... :0)

Kommenter endeligt alle ved at trykke paa comment

Indtil naeste gang
/Lone og Troels